Ny beregningsmetode i porteføljesystemet

Vi har ændret revisionsmetoden, så porteføljen nu kun bliver opgjort efter 'Gennemsnitsmetoden'. Dette gøres for at standardisere vores porteføljesystem i forhold til gældende standarder hos bankerne og jf. Skats benyttede revisionsmetode: 

Taget fra skat.dk

http://skat.dk/skat.aspx?oId=1799799&vId=0

 

De fleste porteføljer hos os var før ændringen opgjort efter FIFO-metoden. FIFO står for First-In First-Out dvs. de første aktier man sælger, var de første man købte. 

Gennemsnitsmetoden lægger derimod alle køb sammen og finder her en gennemsnitspris af den enkelte aktie. Denne bliver herefter benyttet ved beregning af afkast, når man begynder at sælge ud af sin beholdning. 

 

Eksempel

År 1 - Du køber 50 aktier á 100 DKK/styk

Samlet værdi af depot: 50 x 100 = 5.000 DKK

År 2 - Du køber 50 aktier á 75 DKK/styk

Samlet værdi af depot: 5.000 + (50 x 75) = 8.750 DKK

År 3 - Du sælger 75 aktier á 50 DKK/styk

 

Ved opgørelse efter FIFO-metoden sælges først de 50 styk købt i år 1 og herefter sælges de resterende 25 styk fra beholdning købt i år 2: 
Værdiforringelse af depot: (50 x 100) + (25 x 75) = 6.875 DKK

 

Ved opgørelse efter Gennemsnits-metoden ganges antallet af solgte aktier på den gennemsnitlige pris pr. aktie: 
Værdiforringelse af depot: 75 x ((100+75)/2) = 6.562,5 DKK

Værdiforringelsen af depotet er derfor ikke identisk for de to opgørelser, hvorfor den opgjorte gevinst også vil være forskellige

 

Den opgjorte gevinst bliver beregnet som differensen mellem værdien af de solgte aktier og værdien af de tilsvarende købte aktier. Værdien af de 75 solgte aktier er:

75 aktier á 50 DKK/styk = 3.750 DKK

 

Den opgjorte gevinst bliver dermed udregnet som: 

FIFO:                3.750 - 6.875     = 3.125

Gennemsnit       3.750 - 6.562,5  = 2.812,5

 

Som det ses er tabet i dette tilfælde størst ved brug af FIFO som revisionsmetode, da der her tages en større portion af de dyreste aktier - købt i år 1, fremfor Gennemsnit hvor der tages en lige stor portion af de købte aktier fra år 1 og 2. Hvis købsprisen havde været modsat for år 1 og 2 (75 DKK/styk i år 1 og 100 DKK/styk i år 2) ville tabene have vist det modsatte. 

 

 

 

 

Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

0 Kommentarer

Artiklen er lukket for kommentarer.
Drevet af Zendesk